Tenna Christensen

Mit navn er Tenna Christensen og jeg bor på Fyn. Jeg er til daglig eSportslærer på Nordfyns Efterskole, såvel som en ildsjæl indenfor eSporten.

Tenna Christensen hos Team Acer

Tenna Christensen hos Team Acer

Jeg har spillet League of Legends i siden 2010, og jeg kan simpelthen ikke få nok af gamet! Min højeste rank var Diamond II, og jeg ligger stadig stabil som Diamond spiller i Support-rollen. Jeg har både været spiller, træner og analytiker på den konkurrencedygtige scene, nationalt og internationalt.

Jeg valgte i sæson 3 at spille mere seriøst, før jeg i sæson 4 valgte at give mig hen til at træne andre spillere og hold. Som træner og analytiker har jeg arbejdet sammen med mange dygtige danske spillere, hvoraf nogen nu er blevet professionel og lever af computerspillet. Jeg deltog i en masse turneringer – både online såvel som LAN-events rundt omkring i Europa. I sæson 5 fik jeg tilbuddet om at spille for Team ACER, hvor jeg blandt andet deltog i World Cup i Paris i oktober 2015, hvilket gav mig en optimal mulighed for at se, hvordan det er at være professionel gamer – med alt hvad det indebærer! Nu skriver vi sæson 7, og jeg har undervist mere end 300 forskellige Summoners (spillere i League of Legends) og forskellige teams – både dygtige såvel som den mere almene gamer, der bare gerne ville blive bedre.

Jeg er sikker på, at med den rigtige mindset og ildhu, vil i også kunne nå jeres mål! Og som man siger i League of Legends;

Best luck in the field of justice