Mit navn er Laust N K Maarbjerg. Jeg er født og opvokset i Odense og har ikke rigtig kunne finde ud af at komme væk derfra endnu. Jeg er født i år 1989 og til daglig er jeg koordinator samt underviser på eSportslinjen på Ullerup Bæk Skolen afd. Nørre Allé i Fredericia. Som er en af landets eneste skoler, hvor der er eSport som linjefag, eSport er altså på ligefod med alle andre fag i skolen, og har karakterer og en endelig prøve i 9. klasse.
Jeg har brugt oceaner af tid i mine yngre år på gaming og eSport, og meget svingende i hvilken genre det har været på skærmen. I 10. klasse og i mine gymnasie år, spillede jeg enormt meget Counter-Strike 1.6 på ret højt niveau, hvor jeg kan prale med en opvarmningskamp mod SK, dengang GeT_RiGhT, Fisker og SpawN var på holdet. Som nok noget af det største, dertil spillet mindre turneringer og andet.
Omkring gymnasietiden, ja så kom der en beta til et spil der hed League of Legends, som jeg var så heldig at komme i besiddelse af. Jeg havde aldrig rigtig spillet MoBa før, men det rev mildest talt bukserne af mig. Jeg blev desværre aldrig rigtig god til det, på trods af mange tusinde timer, hvor højreklik er blevet gennempryglet.
Jeg har i alle disse år, fulgt med i stort set samtlige af de store turneringer i LoL og CS:GO, fulgt en masser streamers og hele tiden haft fingeren på pulsen, i forhold til hvad der skete i eSport, på trods af min egen svingende aktivitet i spillende. Dertil er jeg komemt til tilbage på vognen i at flække skaller i CS:GO.
Mine styrker i forhold til eSportsfaget.dk er, at jeg er uddannet folkeskolelærer og at jeg har startet en eSportlinje op, helt fra bunden. Med min uddannelse i ryggen føler jeg, at jeg har en stærk didaktisk tænkning omkring, hvordan undervisningen og materialet hertil kan udformes, så den rammer bredest og med størst udbytte for eleven. Med det i baghovedet håber jeg, at jeg kan hjælpe med at give eSportsundervisning et faglig og professionelt løft, så det ikke ”bare” bliver det rene gætværk, i forhold til hvad der virker. Alt det der er tilgængeligt her på siden, er teoretisk velbegrundet materiale der kan styrke en hver eSportsudøver.
GL & HF
