Esport

eSport som idræt

eSport er i kraftig fremdrift, og fodboldklubber er eksempelvis begyndt at skrive kontrakter med spillere. Dette gælder både inde for spillene FIFA, hvor OB er gået ind og støtter Lasse Bækkelund, Counter-Strike hvor FC København er gået ind og støtte det daværende team Dignitas i samarbejde med Nordisk Film, hvorved de oprettede en eSport-organisation under navnet North. Flere og flere investorer forsøger at få en del af markedet indenfor eSport.

Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) ønsker man dog ikke at godkende eSport som en idræt endnu.

– Vi anser fortsat ikke eSport for at være en idræt i den betydning, som vi bruger begrebet, lyder det fra DIF-formand Niels Nygaard.

Ifølge DIF  mangler eSporten et essentielt element i form af fysisk aktivitet, som skal være direkte forbundet til øvelsen.

– En decideret optagelse i Danmarks Idrætsforbund er ikke aktuelt på nuværende tidspunkt, siger han.

– For at blive optaget som medlem i DIF skal man dyrke en idrætsaktivitet, og at sidde og taste på nogle tangenter er efter vores opfattelse ikke en decideret idrætsaktivitet.

Fra eSport Danmark, forbundet for eSports-foreningerne, lyder det ellers, at man gerne vil ind under DIF – blandt andet for at få del i de tipsmidler, som DIF hvert år står for uddelingen af.

Niels Nygaard vil ikke afvise, at eSport på sigt kan komme ind under DIF.

Men ud over at det vil kræve en ændring af holdningen fra DIF til den fysiske udøvelse, så blokerer også organiseringen af eSport lige nu for optagelse.

– De konkurrencer, man deltager i, skal som udgangspunkt være udbudt af organisationer, som også er demokratiske. I dag er eSport præget af, at det er kommercielle, der udbyder konkurrencerne, siger Nygaard til DR.

eSport som undervisning

Selvom e-sport er digitalt, så er tavleundervisning og klassisk pædagogik stadig en integreret del af lektionerne. Der kan være mange konflikter i spillet, så de lærer konflikthåndtering. De skal også lære at give og modtage konstruktiv feedback, som skaber et unikt teamwork. De skal lære, hvordan de kommer videre, når de når deres nuværende maksimale potentiale, samt lære at være innovative mht. problemløsning.

 

esports-betting

Professionelle spillere

I dag lever en efterhånden pæn andel af unge af at spille spil som Counter-Strike og League of Legends på professionelle hold. De lever af at rejse rundt i verden og spille konkurrencer om store pengepræmier på stadions med tusindvis af tilskuere. I Danmark er vi med på fronten i begge spil. I Counter-Strike har vi verdensmestrene 2017 Astralis, og det professionelle hold Splyce i League of Legends, som er danske hold.  I forhold til Danmarks lille størrelse, har vi mange repræsentanter i den digitale arena.

Mange unge danskere ønsker ligeledes om at opnå denne drøm, hvorfor de træner hjemme bag skærmen, for at blive lige så dygtige.